Slotsholmen: Radikale kritiserer særlov og stemmer alligevel for

Slotsholmen - Podcast autorstwa DR

Radikale Venstre stemmer ja til en særlov for flygtninge fra Ukraine, selv om de er stærke modstandere af, at loven finansieres med milliarder af kroner fra udviklingsbistand, der skulle være gået til verdens fattigste lande. Hvordan kan radikale stemme for, at verdens fattige på den måde betaler for verdens forfulgte? Det spørger vært Pia Glud Munksgaard de radikales politiske ordfører Andreas Steenberg om. Og så er det ugen, hvor ungdomspartierne gør oprør mod de voksne. Socialdemokratiets Ungdom vil kæmpe med næb og klør mod et forslag fra voksenpartiet om at gøre salg af alkohol helt forbudt for unge under 18 år. Debat mellem SDU-formand Frederik Vad Nielsen og socialdemokratiets sundhedsordfører i Slotsholmen. Konservativ Ungdom vil føre kampagne imod moderpartiets ønske om at afskaffe Danmarks forbehold overfor forsvarssamarbejdet i EU. Så hvad er egentlig mest konservativt - at ville af med forbeholdet eller at bevare det. Hør KU's svar sidst i udsendelsen. Vært: Pia Glud Munksgaard.

Visit the podcast's native language site