Netflix-remaket af ’Den skyldige’ begår en dødssynd + ’Foundation’

Soundvenue streamer - Podcast autorstwa Soundvenue

Kategorie:

Amerikanske remakes af danske film – hvad skal vi egentlig med dem? Det er et af de store spørgsmål i denne uges podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager fat i Netflix-filmen ’The Guilty’. Baseret på, ja, Gustav Møllers fremragende psykologiske thriller ’Den skyldige’ fra 2018. Jake Gyllenhaal indtager Jakob Cedergrens oprindelige rolle som betjent på en alarmcentral, der får et særligt mystificerende opkald fra en kidnappet kvinde. Og så begynder jagten mod uret. Der er skruet på effektknapperne i ’The Guilty’, dirigeret af ’Training Day’-instruktøren Antoine Fuqua, men den slags skal man vare sig ved, mener både Jacob og Lise. Det er imidlertid ikke den største synd, remaket begår ... Fra ’The Guilty’ springer værterne videre til Apples episke sci-fi-serie ’Foundation’, der gnubber skuldre med ’Dune’ om prisen for efterårets flotteste rumeventyr. Særligt Lise er begejstret for filmatiseringen af Isaac Asimovs klassiske romantrilogi, men kan hun hverve sci-fi-skeptikeren Jacob til heppekoret? Lyt med! Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.

Visit the podcast's native language site