Robert Pattinson og Jude Law er en djævelsk streaming-cocktail

Soundvenue streamer - Podcast autorstwa Soundvenue

Kategorie:

Robert Pattinson som langfingret præst i 60’ernes Midtvesten. Jude Law som en moderne mand, der pludselig befinder sig midt i overtroiske midsommerritualer på en afsidesliggende engelsk ø. Ultravold, mystik og kætteriske gerninger begået af en række af Hollywoods største stjerner. Hvad er op og ned i ugens to titler, Netflix-filmen ’The Devil All the Time’ og HBO-serien ’The Third Day’? Filmredaktør Jacob Ludvigsen er tilbage fra barsel, og forsøger sammen med medvært og filmskribent Lise Ulrich at udlede mening fra fortællingerne om giftig religion, landsbytosser og samfundsmoral i opløsning. Er der mere gods i Jude Laws ø-eventyr end Pattisons skurkagtigheder? Ved nogen af værterne overhovedet, hvad ’The Devil All the Time’ handler om? Og hvad er det for en vild tv-gimmick, ’The Third Day’ introducerer efter tredje afsnit...? Lyt med og få svaret! Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

Visit the podcast's native language site