Soundvenue Filmklub: ’Trainspotting’ var et popkulturelt fænomen – er den stadig fænomenal i dag?

Soundvenue streamer - Podcast autorstwa Soundvenue

Kategorie:

Med dens unikke kombination af 90’er-ironi, et af tidens mest populære soundtracks og mørke temaer som stofmisbrug og svigt gjorde instruktør Danny Boyle og hovedrolleindehaver Ewan McGregor i 1996 heroinfilmen ’Trainspotting’ til en af de helt store britiske popkulturelle eksportvarer. Men spørgsmålet er, om en film, der er så formet af sin samtid, stadig har samme vid og bid her godt 25 år efter dens oprindelige premiere? Det forsøger værterne Mathilde og Christian at blive klogere på i denne ugens udgave af Soundvenue Filmklub. Her endevender de blandt andet, hvordan man bar sig ad med at optage scenen med 'Skotlands klammeste toilet', hvor Ewan McGregor febrilsk prøver at blive genforenet med et par opium-piller, han har skidt ud (en scene, som var så ulækker, at en af værterne fik det fysisk dårligt). Desuden tager vi en mere alvorlig diskussion af, hvorvidt filmen rent faktisk glorificerer stofmisbrug, som mange konservative stemmer i sin tid var ude og deklarere. Traditionen tro skal vi også have udnævnt en MVP, og da ’Trainspotting’ er en film fyldt med bemærkelsesværdige karakterer, har vi i denne uge spurgt jer lyttere om hjælp til opgaven. Soundvenue Filmklub er præsenteret i samarbejde med Viaplay. 

Visit the podcast's native language site