Har jeg ADHD? - En snak med Henrik Charlie Timm
Spektrum Snak - Podcast autorstwa Maria Alstrup
Kategorie:
Maria har igen besøg af Henrik Charlie Timm. Maria har nemlig den sidste håndfuld år tænkt på, om hun selv opfylder kriterierne for at have ADHD. Og Henrik Charlie er den perfekte sparringspartner at have dén snak med. Konstante nederlag i form af forglemmelser, misforståelser og ups´ere i hverdagen, både ligegyldige og vigtige, er en fast del af Marias liv. Men det går altid alligevel - for med sociale kompetencer kan man rode sig ud af meget. Derfor når hun aldrig længere, end til at lufte tanken - og mødes næsten altid med en (venlig ment) bemærkning om, at når man klarer sig så godt, så kan man ikke have ADHD. Men hvad vil det egentlig sige at have ADHD? Og er det vigtigt at kaste lys på, når man er 43 år og lever et generelt ret dejligt liv? Maria fortæller om sin opvækst, der nok kan forklare mange af de diagnose lignende symptomer. Og om hvor mange gange hun fx forsøgte at koordinere dét at møde op til teoriprøve med at bestå - for dén slags kan være vanskeligt, når eller hvis man har en neurodivergens. Der bor heldigvis også et ubeskriveligt stort drive inden i Maria, som har ført hende i mål på alt det der kilder i maven.