Psykolog og foredragsholder med ADHD og autisme - Jesper Carlsen
Spektrum Snak - Podcast autorstwa Maria Alstrup
Kategorie:
Jesper er et sprudlende og inspirerende menneske. Han er uddannet psykolog, og har først sent i livet opdaget, at den målgruppe han har arbejdet med i mange år, nemlig autisme og ADHD, også inkluderer ham selv. Jesper har siden ADHD for voksne, hvor han gavmildt deler ud af letforståelige videoer med forklaringer og drøftelser omkring ADHD. De debatter der igen og igen florerer omkring disse to diagnoser har Jesper mange (og markante) holdninger til - fx snakken om medicin. For kan medicinen stå alene, og kan den pædagogiske indsats? Eller har de brug for hinanden? Som barn var Jesper et talent indenfor springgymnastik, og dette gav ham en naturlig indgang til fællesskabet. Jesper er desuden likeable og god til at smalltalke, i hvert fald når overskuddet er der. Og så er Jesper en sindssygt god formidler - og kan man så overhovedet have autisme? Jesper véd at han har været heldig i sit liv. Men hvad med alle dem, der ikke er født heldige? Dem der ender med at fylde fængslerne op eller tage alt for mange risikoer, for at stimulere den insisterende ADHD? Lyt med når du får bud og forklaringer, som er lidt anderledes end dem vi ellers møder i den typiske debat om ADHD og autisme.