Afsnit #23: Lille marketingafdeling i en stor virksomhed
Texta: Marketing med videre - Podcast autorstwa Texta - Środy
Kategorie:
En marketingansvarlig har ofte mange hatte på – og i en lille marketingafdeling er der ikke færre opgaver. Arbejdsopgaver spænder bredt og på trods af færre ressourcer, skal der stadig leveres både strategisk og praktisk – og gerne samtidig. Selvom tempoet er højt, kan selv et lille team skabe store resultater. I dagens afsnit kan du blive lidt klogere på, hvordan det foregår, når vi har Majken Lübker fra Spectre A/S med med som gæst. Lidt om dagens gæst: Spectre A/S, med rødder i Ikast, har siden 1947 udviklet sig til en global tekstilproducent med 4.000 medarbejdere. Som førende inden for teknisk outdoor-beklædning samarbejder de med topbrands som Arc'teryx og Fjällräven. Virksomheden er certificeret B Corp og Fair Trade med fokus på bæredygtighed, social ansvarlighed og FN’s Global Compact. Majken Lübker har mere end 15 års erfaring inden for marketing, kommunikation og e-commerce med brandudvikling og positionering i både B2B- og B2C-markeder – særligt i tekstilbranchen. Hos Spectre arbejder Majken Lübker både med strategisk planlægning og kreative eksekveringer. Et særligt fokuspunkt er samspillet mellem marketing og salg, hvor hun bruger sin erfaringer fra både Bestseller og DK Company.