The Digital Edge (17): Henrik Balslev fra Viking Life-Saving Equipment leverer omstillingen fra produkt til service
The Digital Edge - Podcast autorstwa Lars Jacobsen
Kategorie:
Der er flere brancher hvor det siges, at man møder folk på en af de værste dage af deres liv.
Men for den globale - og danske - virksomhed Viking Life-Saving Equipment er det helt sikkert sandt.
For Esbjerg-baserede Viking Life-Saving Equipment har i mere end 60 år leveret redningsudstyr som redningsflåder, redningsbåde, evakueringssystemer, branddragter, redningsveste og overlevelsesdragter – for bare at nævne nogle af løsningerne.
Vikings kunder er både fragt- og krydstogtsskibe, offshore-industrien samt helt almindelige fiskere og fritidssejlere – over hele verden. Og så er Viking en ægte global med over 3.000 ansatte, 8 forskellige fabrikker og 82 servicestationer i 40 lande over hele verden.
Samtidig har Viking de seneste år også været på en digital rejse hvor Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr.
Intet af det kunne, ifølge Henrik Balslev senior digital director hos Viking, lade sig gøre uden et solidt digitalt fundament. Et digitalt fundament som på få år har bevæget sig fra at være backend til at være selve forretningen i takt med at kunderne efterspørger en effektiv og dokumenterbar service.
Hør hvordan Viking og Henrik Balslev har løftet den opgave i den seneste udgave af The Digital Edge hvor Henrik er gæst.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, i Nordeuropa hos SAP.