Uge 3: Levende robotter, syntetiske diamanter og bakterier, der laver beton

Transformator - Podcast autorstwa Teknologiens Mediehus - Piątki

Kategorie:

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp

I denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer.

Først kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.

Dernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.

Den tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.

El-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.

Links

Nu kommer de levende robotter

Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig

Diamanter – elektronikkens nye bedste ven

Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul

Storbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg

Bilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler

ID.3 er landet – men den er for dyr

Visit the podcast's native language site