Uge 44: It-aktivist får stoppet masseovervågning af telekunder. Hvad vejer et kilogram? Ny definition er på vej.
Transformator - Podcast autorstwa Teknologiens Mediehus - Piątki
Kategorie:
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Bjørn Godske, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator handler blandt andet om den massive overvågning, vi udsættes for i vores brug af moderne kommunikationsmidler. Det er næppe nogen hemmelighed efterhånden, at stort set al vores færden bliver logget og tracket og overvåget nærmest 24 timer i døgnet. Og det er der mange der bekymrer sig om.
Heldigvis lykkes det en gang imellem at få stoppet bare lidt af den massive overvågning. For eksempel har TDC for afbrudt sin masseovervågning af millioner af danske mobilkunder. Det skyldes ikke mindst en lille gruppe aktivister, der har taget kampen op mod firmaer og myndigheder. Dem hylder vi blandt andet i denne uges Transformator.
Desværre går det ikke altid i den rigtige retning. Forleden kom der en rapport fra ‘Regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv’, som blandt andet foreslår en massiv automatiseret myndigheds- eller politiovervågning af private internetforbindelser, i kampen mod piratkopiering.
Vi skal også på vægten med Jens Ramskov, der tager forskud på en forventet aftale om at lave en helt ny definition af, hvad et kilogram er. Og nej, det betyder ikke at du kan spise mere til de kommende julefrokoster uden at tage på.
IndustryTech hedder et nyt PRO-medie fra Ingeniøren, der skal sætte fokus på såkaldt Industri 4.0, og hvordan flere kan komme igang med de nye teknologier. Redaktør Bjørn Godske fortæller om det.
Links
Leder: Vi har brug for flere aktivistiske eksperter
Regeringsudvalg: Hvad med politiovervågning af private netforbindelser imod digitalt pirateri?
Christian Panton kæmper utrætteligt mod telelogning
Foreningen mod ulovlig telelogning
Plancks konstant - kan nu bruges til at hjælpe med definition af kilogram