Uge 5: Sådan afslørede Ingeniøren, at Benny Engelbrecht puttede med CO2-tal. Konflikten i Ukraine kan true it-sikkerheden i Grønland og Danmark. Stormen Malik satte på ny kystsikring på dagsordenen.

Transformator - Podcast autorstwa Teknologiens Mediehus - Piątki

Kategorie:

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard I denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne. Stormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken. Bennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge. Sagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard. Links Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter Malik – næsten en stormflod i et glas vand Efter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?

Visit the podcast's native language site