Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater
Transformator - Podcast autorstwa Teknologiens Mediehus - Piątki
Kategorie:
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning. Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på. En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle. Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store. Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder. Links Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer