Vognmanden 2025 - E7: Generationsskiftet er i gang hos Fredsø
Truckerpodcast - Podcast autorstwa Jysk Medieproduktion - Poniedziałki

Frederik og Emil Nielsen er brødre og er i gang med et generationsskifte i Fredsø Vognmandsforretning og Nordvest Sortering. Deres far, Benny Nielsen, var i øvrigt med i vores første udsendelse, hvor vi talte om vejskatter. Det har altid ligget i kortene, at de skulle ind i transportbranchen, og de har været med på mange ture igennem hele deres opvækst. Da de blev teenagere voksede interessen, fordi de kunne følge med i livet i butikken og i udviklingen. Der er knap 100 ansatte og 70 biler i forretningen i dag og de kører i hele Europa. Vi tager en snak om at være ‘ung i branchen’ og måske have lyst til at lave forandringer eller gøre tingene lidt anderledes. Både Emil og Frederik er uddannede lastvognsmekanikere og har haft deres daglige gang på værksteder, så de kender branchen rigtig godt, og de har fået lov til at gøre tingene som de vil. De tager fx flere lærlinge ind i dag for at styrke ‘fødekæden’ end man gjorde tidligere.Bag rattet sidder John Skovrup, der er formand for ITD, sammen med Anders Lau fra Truckerpodcast, og tager aktuelle emner op fra vognmandsbranchen. Vognmanden præsenteres af ITD - Vi holder Danmark kørende!