Med Jesper Juhl

Watch Me - Podcast autorstwa Euroman

Kategorie:

En af Watch Mes første og mest hyppige gæster, komiker og tekstforfatter Jesper Juhl, vender tilbage til podcaststudiet, hvor Brian Lykke både har glemt at lukke døren og er blevet en shitty socialist. Jesper Juhl fortæller om en genial opfindelse fra en australier i Lyngby og beder om en håndsrækning fra Omega.   Jesper Juhl er internt i danske komikerkredse en af de mest respekterede figurer. Siden han i 2003 fik en andenplads til DM i Standup, har han gjort sig bemærket både med sine egne onemanshows og som manuskriptforfatter på nogle af dansk komik og satires mest sete og anerkendte underholdningsformater. Derudover er han en selverklæret ur-nørd og efterhånden erfaren gæst i Brian Lykkes podcaststudie, og det er der god grund til. De har nemlig mange ting tilfælles. Evnen til at få folk til at grine, imponerende samlinger, smalle håndled og en enorm viden og passion for urets historie og unikke væsen. I det nye afsnit ’Watch Me’ er deres gensynsglæde over for hinanden til at tage og føle på. De gør status over Brian Lykkes gamle top 5-liste, fortæller røverhistorier om besøg hos ur-entusiaster i Jylland, og i bar begejstring når de allerede inden programmets afslutning at aftale, at Jesper Juhl skal vende tilbage til en snak, der vil begejstre ur-entusiasten med den lette pung. Vært: Brian Lykke. 

Visit the podcast's native language site